Hvorfor agroøkologi?
Hvorfor agroøkologi?

Hvorfor agroøkologi?

Velkommen til SDU’s indfaldsvinkel til agroøkologi!

Hvorfor agroøkologi?

Måske mindre kendt i dansk sammenhæng, måske anderledes kendt, agroøkologi er her forstået i sammenhæng og alliance med en bred, global bevægelse af bønder, oprindelige folk, forskere, foreninger og organisationer, som arbejder for madsuverænitet, samt en bedre forståelse for – og formidling af – spændingsfeltet mellem muldens, individets, samfundets og planetens sundhed og velvære.

Hvorfor agroøkologi ?

Med individer menes alle de væsener, der udgør helheden i vores habitat, og som vi deler den kritiske zone med. Det gælder hvad enten de i den dominerende, kulturelle tilgang er forstået som værende i live eller ej. Vi deler verden med sten, åer, bakker, søer, og mineraler, for at nævne nogle af de mere oplagte naboer.

Men hvad er den kritiske zone?

Her er det Kongelige Akademis udlægning:

”Den Kritiske Zone” er det, som jordsystemforskere kalder Jordens tynde yderste lag, hvor levende organismer og ressourcer sameksisterer. Traditionelle kartografiske rammer formår ofte ikke at fange dette komplekse samspil mellem det byggede og det naturlige, det biotiske og det abiotiske. Fænomener som forurening, erosion og tab af biodiversitet undslipper også disse rammer på grund af skala, tid og manglende repræsentation i standardiseret kortlægning:

Således er agroøkologi altid at finde i en systemteoretisk ramme, hvor kompleksiteter omfavnes, og diverse videnssystemer kommer i spil sammen. Praktisk betyder det overordnet holistisk tænking, hvor konkrete situationer, udfordringer eller problemstillinger angribes helhedsorienteret. Holisme er forklaret på denne måde i Lex – Danmarks Nationalleksikon:

Holisme dækker over den opfattelse, at helheder, fx organismer eller samfundsformationer, ikke er identiske med summen af deres dele, men er selvstændige enheder, hvis egenskaber og aktivitet ikke, som reduktionismen hævder, kan reduceres til eller forklares udtømmende ud fra delenes egenskaber og aktivitet.

Hvorfor agroøkologi i Danmark?

Fordi ‘agroecology’ er central for en global, farverig bevægelse, og fordi begrebet dækker over en hel række af jordbrugsformer og -forståelser, som også praktiseres i Danmark. Det inkluderer mange af de brug, som kalder sig biodynamisk, regenerativ, holistisk, permakultur og selvfølgelig en hel del økologer, små og store, som fokuserer på helhedsløsninger og en bundlinie, der ikke kun er styret af vækst og profit. Nøgleord er fx. naturpleje, grundvand, fler-art fælleder osv.

Formålet her, på denne web portal, er at danne samlingspunkt – indgang – for aktiv forskning i de retninger. Ligeledes er hensigten at skabe vedvarende forbindelser mellem forskningen og foreninger og jordbrugere, for at optimere relevansen af brugen af forskningsmidler og skabe fælleskabs- og tillidsbaserede projekter, der bygger smukke, rige, frodige landskaber med en overflod af mad for alle.

SDU Jordbrugsråd

Skabt i forbindelse med EU Horizon projektet FUSILLI, SDU Jordbrugsråd er en erfa-gruppe, der forbinder forskere, studerende jordbrugere, foreninger og andre, der interesser sig for agroøkologi, madsuverænitet og i bredeste forstand en fremtid for livet på landet og en naturnær tilgang til jordbrug. Læs mere om rådet her.