Chakras – skovhaver, fællesskab og livsgrundlag i Amazonas
Chakras – skovhaver – som løb fra januar 2023 til juli 2026 var et ‘participatory video’ projekt i Amazonas.
Det blev koordineret af Nina Isabella Moeller på SDU i samarbejde med Fredy Grefas på Universidad San Francisco de Quito; Emanuele Fabiano og Karen Shiratori på Pontífica Universidad Católica de Perú; og Maja Tillmann fra Asociación Cuyay Wasi.
Den fulde titel er: Indigenous Methods Research Grant: ‘Amazonian forest gardens (chakras) for crisis resilience and cultural resistance in the Ecuadorian and Peruvian Amazon’. Det blev støttet med ca 2.74m kr. (313,622 GBP) af UK Arts and Humanities Research Council (UKRI-AHRC).
Grant Ref: AH/X008290/2 / Grant Ref: AH/X008290/2
Chakra er betegnelsen for traditionelle skovhaver i det Øvre Napo, hvor lavlands-Kichwa folket, som også kalder sig Napo Runa, hører til. I en chakra vokser mad, medicin, sociale relationer og viden sammen. Her vedligeholdes forbindelser mellem generationer og mellem mennesker, planter og skovens øvrige væsener gennem dyrkning, fælles arbejde, fortællinger og spirituelle og rituelle praksisser.
En chakra forekommer sjældent alene, men eksisterer i et netværk distribueret på kryds og tværs i regnskoven, som således er bedst forstået som et kulturlandskab. For baggrundsviden se fx. William Balée, som er:
“…en internationalt anerkendt ekspert i Amazonasbækkenets kulturelle og historiske økologi. Hans nye essaysamling, ‘Sowing the Forest‘ (2023), er et ledsagebind til den prisbelønnede ‘Cultural Forests of the Amazon‘, der udkom i 2013.
‘Sowing the Forest’ undersøger indgående, hvordan Amazonas’ folk og deres kulturer gennem århundreder har samspillet med regnskovene og formet landskaber med palmeskove og andre skovtyper – og hvordan disse skove til gengæld har præget ordforråd og handlemåder hos de oprindelige folk, der i dag lever i de fjerneste egne af det vidtstrakte indland…”.
Se også uddrag om netop chakras – skovhaver – fra Theodore Macdonald Jr.’s ‘Ethnicity and culture amidst new “neighbors” : the Runa of Ecuador’s Amazon Region‘ nederst på siden.
Der er fantastisk mange historier at fortælle om kulturregnskoven og Chakras projektet lader dens beboere gøre netop det i videoformat. Ikke desto mindre er en historie værd at formidle i skrift her.
Som nævnt er chakras – skovhaver – et netværkskoncept. De er typisk familie- og klanejede fælleder fordelt i landskabet. I nogle tilfælde er haverne skabt ved at fælde eller afbrænde på en sådan minimal skala, at skoven med tid lukker sig om stedet igen og ingen udenforstående ville kunne se at her har været eller sågar stadig er en have.
Når en åbning er skabt, kommer lys ind og nye planter skyder op – funga, flora, fauna stimuleres – og mange dyr kommer for at finde føde.
Blanca Muratorio i ”The Life and Times of Grandfather Alonso: Culture and History in the Upper Amazon‘ lader Bedstefar Alonso fortælle hvordan ‘der kom så mange pattedyr, at de kunne samle dem med hånden’ når åbninger opstod. I denne proces promoveres nogle plante-arter – enkelte træer for lov at blive stående træer; andre plantes eller sås – samtidig med at andre holdes nede.
Skoven bliver et lærred malet på af mennesker. Og de mønstre, der males i, reflekterer, dem som har gjort det.
Enhver familie har deres egen måde at gøre det på, som kan læses og forstås af andre og således bliver ejendomsforhold indkodet i vegetationen. Kommer man forbi fyrre år senere, kan man i planternes formation og alder se hvem der åbnede og lod skoven lukke igen.
Fyrre bruges som eksempel her fordi det ikke er ualmindeligt at en sådan have ligger brak så længe – eller længere. Måske kommer man aldrig tilbage, men det kan ses, at man har været der.
Hvis man ved hvad man skal kigge efter.
Projektet Chakras – espacios de vida, på dansk »Skovhaver – rum for liv«, undersøger chakraens betydning for oprindelige folks muligheder for at fastholde og udvikle deres livsgrundlag under pres fra blandt andet råstofudvinding, forurening og klimaforandringer. Vi spørger, hvordan skovhaverne og den viden, der lever gennem dem, kan understøtte lokalsamfundenes egne svar på sammenvævede kriser. Læs projektets faglige grundlag.
Forskning med kameraet i egne hænder
Seks Napo Runa-forskere fra Ecuador og seks Urarina-forskere fra Peru har sammen med deres lokalsamfund undersøgt, hvad chakras – skovhaver – betyder, hvilke udfordringer den står overfor, og hvad der skal til, for at den kan trives.
Arbejdet bygger på deltagende metoder og fælles vidensudveksling mellem samfund langs Napo-floden i Ecuador og Chambira-floden i Peru. Syv organisationer og føderationer ledet af oprindelige folk bakker op om projektet, hvor lokale forskere samarbejder med universitetsforskere fra Ecuador, Peru og Danmark.
Læs projektbeskrivelsen for Chakras – Skovhaver
De lokale forskere er blandt andre dyrkere, håndværkere, lærere og forældre. Deres kendskab til stederne, sprogene og hverdagslivet er centralt for arbejdet. Maja Tillmann Salas understøtter den deltagende videoproces gennem praktiske værksteder med handling, refleksion og ny handling. Mød projektdeltagerne.
Et videobibliotek om livet med skoven
På projektets hjemmeside kan man følge arbejdet gennem de lokale forskeres egne film. De viser blandt andet fælles arbejde med at anlægge skovhaver, dyrkning og tilberedning af maniok, brug af medicinplanter, håndværk, mundtlige fortællinger og samtaler med ældre.
Filmene giver konkrete indblik i, hvordan madforsyning, omsorg, læring og gensidig hjælp indgår i hverdagen. Se alle filmene her.
Agroøkologi som levet sammenhæng
For agroøkologien rejser projektet om chakras – skovhaver – et centralt spørgsmål: Hvad overser vi, når dyrkningssystemers værdi først og fremmest beskrives gennem udbytte og markedsadgang? For mere om måling, visibilitet og evaluering i agroøkologi se UNMEASURED projektet.
Chakras – skovhaver – giver anledning til at undersøge, hvordan økologisk mangfoldighed, kulturel kontinuitet, madsuverænitet og selvbestemmelse understøtter hinanden. Projektets ambition er at styrke lokalsamfundenes muligheder for selv at undersøge, formidle og forme disse sammenhænge på grundlag af egne værdier og forståelser.
Projektet ledes af Nina Isabella Moeller i samarbejde med Fredy R. Grefa og Emanuele Fabiano. Læs mere om projektets tilgang og organisering.
Her følger en dansk oversættelse af et afsnit i Theodore Macdonald Jr.’s ‘Ethnicity and culture amidst new “neighbors” : the Runa of Ecuador’s Amazon Region‘ som beskriver Napo Runa chakras – skovhaver.
(NB: Macdonald Jr. bruger egentlig stavemåden ‘chacra’ – vi har frit oversat til ‘chakra’.)
Havelandskab: Chakras
“…Chakras – skovhaver – er husholdningernes dyrkningslodder, der drives som svedjehaver, hvor vegetationen ryddes og afbrændes. Denne dyrkningsform har været praktiseret i Amazonas i mindst 5.000 år og efterligner nøje de overordnede mønstre i skovens naturlige dynamik. En stående skov opretholder en høj grad af ligevægt: rovdyr holder skadedyr i skak, robust naturlig vegetation konkurrerer med tornplanter og ukrudt, og vilde planter udvikler kemiske og mekaniske forsvar mod skadelige insekter og sygdomsfremkaldende organismer. Der opstår også betydelige åbninger i kronetaget, når træer dør eller væltes af vinden. Disse åbninger udfyldes gennem naturlig foryngelse fra den omgivende skov.
Hvis skovområder derimod ryddes i stort omfang eller gentagne gange for at blive dyrket, formerer skadedyrene sig, mens deres naturlige fjender bliver færre. Ukrudt og tornplanter får bedre fodfæste, og sygdomsfremkaldende organismer og insekter formerer sig, fordi de mindre hårdføre kulturplanter er lette at angribe.
Ved at rydde og dyrke en række forholdsvis små lodder på hver en halv til én hektar og sprede disse haver over et stort område begrænser Napo Runa folket mange af risiciene. Gennem omhyggelig rotation mellem dyrkningslodderne og lange brakperioder på femten til fyrre år har de desuden som regel kunnet lade skoven regenerere og dermed forebygge de skader fra erosion og udvaskning, som ville opstå, hvis jorden gennem længere tid lå udsat for kraftig regn og tropisk sollys.
Selvom dette mønster med små lodder i en vidtstrakt rotation giver en efterfølgende skov, der er noget mindre artsrig end den naturlige skov, den erstattede, ligger svedjedyrkning tæt på den naturlige mangfoldighed. Resultatet er komplekse polykulturer, hvor mangfoldige plantesamfund i kompleksitet og struktur minder stærkt om den naturlige skov. Med tilstrækkeligt lange brakperioder anerkendes svedjedyrkning som en af de mest økologisk bæredygtige og samtidig økonomisk effektive måder at anvende ryddet jord på (Balée 1989; Conklin 1957; Irvine 1987, 1989, 1991; Posey og Balée 1989).
I enhver bosættelse har lokalsamfundets medlemmer eksklusiv brugsret til disse haver, både på flodaflejrede jorder og på de ældre jorder i højere terræn i og omkring bosættelsen. Loddernes indbyrdes placering og afgrænsning er generelt tydelig og udelukker misforståelser eller konkurrence om ressourcerne, så længe en chakra er i fuld og synlig produktion.
Når chakras – skovhaver – er i fuld produktion, domineres den af stivelsesrige afgrøder – enten maniok eller madbananer. Mangfoldigheden i de fleste haver er dog stor; snesevis af andre fødeplanter dyrkes som regel sammen med hovedafgrøderne. Denne mangfoldighed, der igen efterligner naturlige skove, holder skadedyr i skak og skaber flere vegetationslag og forskellige former for jorddække, som yder afgørende beskyttelse af havens jord.
Efter at hovedafgrøderne – som regel maniok, bønner og majs – er høstet, fortsætter andre afgrøder, herunder forskellige sorter af madbananer, bananer og frugttræer, med at give udbytte. For frugttræernes vedkommende kan det vare op til fyrre år. De markerer dermed, at jorden tilhører den person eller familie, der oprindeligt klargjorde den.
Anvendelsen af jorden til meget synlig, intensiv produktion af stivelsesrige basisfødevarer og den efterfølgende anvendelse til træafgrøder indebærer således en lang periode med »brug« for dem, der oprindeligt tilplantede området, som regel en enkelt kernefamilie. Disse rettigheder kan bestå, og består ofte, når lodden ryddes og klargøres til endnu en periode med intensiv brug. Disse brugsmønstre og brugsrettigheder til dyrkbar jord resulterer i en de facto permanent opdeling af størstedelen af den dyrkbare jord inden for et lokalsamfund…”
