Videnscenter for Holistisk Management i Vork
– et demonstrations-, lærings- og udviklingssted for holistisk og regenerativt jordbrug – agroøkologisk, naturnærende – og et fysisk omdrejningspunkt for Living Lab-samarbejde omkring Foreningen for Holistisk Planlagt Afgræsning (HOPLA), citizen science, akademisk forskning og stedbunden viden.
Her er en præsentation af et kreativt, innovativt og meget spændende sted, som Agroøkologi @ SDU arbejder sammen med på flere projekter. Det er en demonstrationsgård, et Living Lab forsamlingshus, kursuscenter med åbne døre for regenerative initiativer og et bevis på, at tingene kan gøres anderledes, bedre og med fokus på miljø, grundvand, dyrevelfærd, menneskelig trivsel og en fremtid, som er værd at leve i og arbejde på:
Velkommen til Videnscenter for Holistisk Management i Vork – en fælled for alt levende.
Spangmosegård som demonstrations-, lærings- og Living Lab-lokalitet
Videnscenter for Holistisk Management i Vork, VHM, er under etablering på Spangmosegård på Vork Skolevej i Vejle Kommune. Stedet udvikles som demonstrationsgård, kursus- og mødested samt lokalt omdrejningspunkt for udvikling og afprøvning af holistiske og regenerative jordbrugsformer.
VHM indgår i et bredere praksis- og vidensfællesskab omkring HOPLA og Holistisk Management.
Michael Kjerkegaard, som ejer Spangmosegård, er en af drivkræfterne i dette miljø, men stedet skal forstås som én konkret manifestation af et større netværk af jordbrugere, rådgivere, forskere og andre aktører med erfaring inden for holistisk planlagt afgræsning, regenerativt jordbrug og helhedsorienteret bedriftsudvikling. I samlet flok løfter man bedst.
Som Living Lab-lokalitet fungerer VHM som referencepunkt for tværfagligt og tværinstitutionelt samarbejde mellem jordbrugere, agronomer, dyrlæger, sociologer, filosoffer, rådgivere, lokale foreninger, virksomheder og offentlige aktører. Stedet kombinerer fysisk demonstration, langsigtede dyrkningsforsøg, fælles læring og udvikling af dokumentationsformer for agroøkologisk omstilling.
Areal og beliggenhed
Spangmosegård omfatter to sammenhængende matrikler på i alt 243.902 m², svarende til ca. 24,39 ha:
- matrikel 28a, Vork By, Egtved: 58.298 m²
- matrikel 13a, Vork By, Egtved: 185.604 m²
Michael Kjerkegaard anslår, at ca. 22 ha vil indgå aktivt i dyrkning, når bygninger, gårdsplads, indkørsler og øvrige tekniske arealer er trukket fra. De dele ses her til venstre.
Ejendommen har en langstrakt, omtrent P-formet struktur med bygningerne placeret ved Vork Skolevej i den nordvestlige del og et betydeligt terrænfald mod Fyle Bæk i syd – se satellit billeder nedenfor.
Lær mere om området som ligger midt i istidslandskaberne Grejs- Højen-, Egtved – og Vejle Ådal her.
Beliggenheden gør VHM relevant som demonstrationssted for sammenhængen mellem jordbrugspraksis, grundvand, overfladevand, næringsstoftransport og landskabs- og samfundsudvikling.
Historisk og fagligt udgangspunkt
Det faglige udgangspunkt er mere end et årtis erfaring med holistisk planlagt afgræsning. I dette arbejde har kvæget fungeret som en central kilde til praktisk læring om græsning, jordfrugtbarhed, planlægning, dyrevelfærd og landskabsdynamik.
Videnscenter for Holistisk Management i Vork udvider dette perspektiv fra afgræsning til hele bedriften. Jord, dyr, planter, økonomi, familie, arbejdsliv, lokalsamfund og fremtidige mål behandles som dele af samme beslutnings- og designsammenhæng.
På VHM omsættes denne tilgang til konkrete spørgsmål om landskabsforvaltning:
Hvilket landskab ønsker vi at leve og arbejde i, og hvilke jordbrugsformer kan understøtte dette over de næste 10, 20 og 30 år?
Spangmosegårds design
VHM planlægges som et produktionsorienteret jordbrug med en anden rumlig organisering end den traditionelle, rektangulære markstruktur. Det skal vise at det er økonomisk bæredygtigt at tænke i kreative, regenerative, holistiske og agroøkologiske mønstre.
I Vork skabes et naturnærende jordbrug og fællesskab, der forbinder traditioner med ny viden og derved skaber fremtidens jordbrug.
Designet omfatter et samlet system, som er underopdelt i 10 x 3 folde med i alt:
- 28 cirkulære folde
- 2 firkantede folde ved den sydlige grænse mod Fyle Bæk
- 10 polytunneller, én til hvert sæt af tre folde. På satellitfotoet til venstre ses de første tre folde, samt den delte polytunnel, såvel som tunnel nr. 2 og tunnel tre kan man se markeret.
Hvert delsystem forbinder dyrehold, jordbearbejdning og planteproduktion. Grisene roterer mellem tre folde og den tilknyttede polytunnel, som giver ly og læ. De bidrager gennem jordbearbejdning, gødskning og omsætning af biomasse, før arealet overgår til planteproduktion.
De cirkulære folde er valgt for at reducere hjørner, fremme dyrenes bevægelse og skabe flere overgangszoner mellem dyrkningsflader, hegn, stier og flerårige beplantninger. De to firkantede folde indgår som del af det tiende tredelte system.
De første to sæt à tre folde er etableret. De øvrige dele af systemet forventes udviklet over omtrent to år. Se designplan nedenfor.
Her ses hele arealet, der udgør Videnscenter for Holistisk Management i Vork:
Sædskifte og planteproduktion
Dyrkningssystemet bygger på et flerårigt sædskifte med en tidshorisont på – indtil videre – op til ti år, men meget kan ske, da det er ukendt territorie: et fuldt integreret system med dyr, et-årige, to-årige og flerårige afgrøder med levende hegn bevæger sig udover de grænser for viden, metode og tradition, som det traktor- og kemi-optimerede paradigme gennem strukturudvikling har skabt. Og været med til at skabe.
I Vork bliver grænserne prøvet af, flyttet og nye forståelser skabt for hvordan man læser, forstår og bedst designer et landskab, så der er plads til alt og alle, samtidig med at jordkvalitet forbedres, grundvandet igen bliver giftfrit, biodiversitet øges og økonomisk levedygtighed bevares.
Den foreløbige hovedfordeling omfatter:
- korn
- grøntsager
- græs og kløver
- flerårige afgrøder
- frugt, bær, nødder og urter
Polytunnellerne indgår som produktions- og overgangsrum mellem husdyrhold og grøntsagsdyrkning. Målet er at holde jorden biologisk aktiv, dækket og frugtbar gennem sædskifte, dyrearbejde, flerårige planter og organisk materiale.
Systemet sigter mod lavere afhængighed af maskinel jordbearbejdning og fravær af kemiske input: økologisk, regenerativt. Naturligvis bliver designet adapteret i takt med at agronomiske og miljømæssige virkninger observeres, dokumenteres og analyseres over tid.
Træer, kanter og flerårige strukturer
Langs ejendommens periferi etableres to rækker træer og buske med frugt, bær, nødder, urter og andre flerårige afgrøder. Beplantningen danner en sammenhængende produktiv randstruktur og et levende hegn.
Træbælter har mange funktioner:
- fødevareproduktion
- læ og mikroklimaregulering
- skygge for dyr
- levesteder for vilde arter
- biologisk forbindelse gennem landskabet
- opsamling og cirkulation af næringsstoffer
- beskyttelse mod erosion og overfladeafstrømning
Gæs afgræsser mellem træerne og indgår i vedligeholdelse og høst. Kombinationen af cirkulære folde, levende hegn og flerårige beplantninger skaber et stort antal kanter, nicher og overgangszoner.
VHM undersøger dermed, hvordan produktivitet kan organiseres gennem økologiske relationer og rumlig kompleksitet frem for gennem lineær standardisering, optimering og effektivisering. Det er det holistiske tankemønster, som sætter sig aftryk i landskabet, samtidig med at landskabet svarer igen og hjælper viderudviklingen.
Dyrene som funktionelle aktører
Dyrene indgår i VHM som aktive dele af gårdens biologiske og produktive processer.
Kvæg udgør det historiske udgangspunkt for læringen omkring Holistisk Management. I Vork er der en ganske lille flok Jersey-køer, som er del et biodynamisk mikromejeri. Deres dybstrøelse indgår som ressource i jordbruget og fungerer samtidig som del af en lokal udvekslingsrelation omkring brugen af stedet.
Grise anvendes til jordbearbejdning og gødskning i rotation mellem folde og polytunneller.
Gæs indgår i afgræsning af flerårige systemer og kan bidrage til vegetationskontrol og høst.
Denne organisering gør VHM relevant for studier af multispecies management, næringsstofkredsløb, integreret husdyr- og planteproduktion og lokale ressourceudvekslinger.
Fyle Bæk og vandets landskab
Spangmosegård ligger i oplandet til Fyle Bæk, som er at af landets mest belastede vandløb. Det skal der rettes op på. Oplandet er omkring 1.615 ha, hvoraf ca. 82 procent er registreret som landbrug inklusive brak.
Fyle Bæk er ca. 9,7 km lang og løber sammen med Egtved Å kort før denne munder ud i Vejle Å. Vandet fortsætter derfra mod Vejle Fjord. I fremtiden vil vandet fra Fyle Bæk blive renere og bedre.
SDU’s hotspotanalyse af Fyle Bæk og Ødsted Bæk viste, at Fyle Bæks opland i perioden april 2024 til april 2025 transporterede ca. 27,6 ton kvælstof og 0,64 ton fosfor. Analysen viste også, at kraftige nedbørshændelser kan medføre betydelige pulser af fosfortransport; to hændelser stod for ca. 29 procent af den målte fosfortransport i Fyle Bæk i projektperioden.
Notatet peger på vandtilbageholdelse, reduceret erosion og mindre overfladeafstrømning som centrale indsatsområder.
VHM er derfor placeret i en hydrologisk og miljømæssig sammenhæng, hvor jordbrugsdesign kan have betydning ud over den enkelte bedrift. Der er tale om et eksperiment, som vil vise hvad landbruget kan gøre for naturen.
Flerårige beplantninger, levende hegn, reduceret jordbearbejdning, permanente randzoner og bedre jordstruktur kan potentielt bidrage til langsommere vandbevægelse og mindre tab af jord og næringsstoffer. Disse effekter vil blive dokumenteret og VHM er derfor et oplagt område for monitering og Living Lab-forskning.
Grundvand og drikkevandsforsyning
Der ligger tre registrerede boringer på eller umiddelbart ved ejendommen [1; 2; 3]. En af boringerne, DGU 124.984, ligger i et tidligere skelareal, som nu udgør en selvstændig matrikel ejet af EWII Vand.
Boringerne knytter VHM direkte til drikkevandsforsyningen i området. Grundvandsbeskyttelse er dermed et konkret drifts- og forskningsmæssigt hensyn, samt et vigtigt element i formidling omkring naturnærende, naturnært og regenerativt jordbrug – det vil sige: Hvad kan agroøkologi gøre for jorden, mennesket, samfundet og planeten?
VHM fungerer således som lokalitet for undersøgelse af sammenhængen mellem:
- jordbearbejdning
- plantedække
- flerårige afgrøder
- husdyrintegration
- næringsstofkredsløb
- pesticidfri drift
- grundvandsbeskyttelse
Læs mere om Det danske grundvand her.
Lokalsamfund og fødevaresystem
VHM udvikles også som lokal fødevare- og fællesskabsinfrastruktur.
Der arbejdes med modeller, hvor kokke, restauranter, institutioner og private kan abonnere på information om, hvornår urter, bær, frugter og andre afgrøder er klar til høst. Direkte SMS-varsling kan forbinde sæsonens produktion med lokale aftagere.
Stedet er åbent for grønne foreninger, netværk, undervisning, workshops og offentlige arrangementer. Der findes allerede et fint mødelokale med plads til ca. 30–35 deltagere.
På længere sigt planlægges yderligere kursusfaciliteter og overnatningsmuligheder. Disse funktioner skal gøre det muligt at kombinere produktion, demonstration, ophold, undervisning og fælles udviklingsarbejde.
VHM som Living Lab-omdrejningspunkt
Som Living Lab kan VHM forbinde konkrete jordbrugspraksisser med forskning, lokal innovation og institutionel læring.
Relevante arbejdsområder omfatter:
- holistisk planlægning og beslutningstagning
- agroøkologisk design
- integreret plante- og husdyrproduktion
- jord- og vandforvaltning
- grundvandsbeskyttelse
- biodiversitet og flerårige systemer
- lokale fødevarekæder
- gårdbaseret læring og demonstration
- sociale og økonomiske former for lokal forankring
- dokumentation af regenerative virkninger
HOPLA-netværket udgør en central praksis- og erfaringsbase. VHM kan samtidig fungere som fysisk referencepunkt for samarbejde mellem HOPLA, SDU, andre universiteter, jordbrugere, kommuner, forsyningsselskaber, civilsamfundsorganisationer og lokale virksomheder.
Stedet anvendes som et fælles undersøgelsesrum for spørgsmål om, hvordan regenerative jordbrugsformer designes, implementeres, dokumenteres og videreudvikles i praksis.
Status
VHM er under etablering. De første cirkulære folde og polytunneller er taget i brug (forår 2026), mens den samlede struktur, træbeplantning og kursusinfrastruktur fortsat udvikles.
Stedet bør derfor forstås som et igangværende demonstrations- og udviklingsmiljø frem for som en færdig model. Dets forskningsmæssige værdi ligger netop i muligheden for at følge beslutninger, implementering, biologiske processer, driftsmæssige resultater og sociale og samfundsmæssige relationer over tid. Som designprincip, vision og inspiration kan det dog allerede bruges andre steder.
VHM i Vork er således både en gård, et videnscenter og et Living Lab: et konkret referencepunkt for undersøgelse af, hvordan jordbrug kan organiseres omkring helhed, langsigtet planlægning, økologiske relationer og lokalt fællesskab.
LIFT Living Lab forsamling, 2. februar 2026, på Videnscenter For Holistisk Management i Vork med deltagere fra SDU’s Jordbrugsråd, Kolding Kommune, Aarhus Kommune, Københavns Kommune, Faaborg-Midtfyn Kommune, Svendborg Kommune med flere.