Hvad er agroøkologi?
Nedenfor finder du en indflyvning til spørgsmålet ‘Hvad er agroøkologi?’ i en oversættelse/sammenfatning af en artikel fra Oxford Research Encyclopedia of Anthropology, hvor en af initiativtagerne til Agroøkologi @ SDU, Nina Isabella Moeller, er medforfatter:
Agroøkologi – eller naturnært landbrug – er et alternativt paradigme for landbrug og fødevaresystemer, som på én gang er:
(a) anvendelsen af økologiske (miljøvidenskabelige) principper på fødevare- og landbrugssystemer, der udspringer af specifikke socioøkologiske og kulturelle sammenhænge i lokale territorier; og
(b) en social og politisk proces, der sætter oprindelige folks og småbønders viden og handlekraft i centrum, når politik og praksis for fødevaresystemer skal udvikles.
Historisk forbindes agroøkologi/naturnært landbrug med en mangfoldig og tværfaglig vidensarv. Den akademiske litteratur fremhæver forskernes rolle i udviklingen af et tværdisciplinært felt gennem de seneste circa ni årtier. Men praksisserne bag agroøkologi er langt ældre og dybt rodfæstet i mange oprindelige og bondesamfund samfund i Afrika, Amerika, Asien, Australien, Europa og Polynesien. Disse samfund har aldrig brugt ordet “agroøkologi”, men deres gennemprøvede måder at dyrke mad og fibre på rummer mange af de principper, der i dag kendetegner moderne naturnært landbrug.
Det tværfaglige forskningsfelt omkring agroøkologi undersøger, hvordan naturnært landbrug kan bidrage til retfærdig og bæredygtig produktion, forarbejdning, distribution og forbrug af mad og fibre. Agroøkologi bygger på menneskers lokale viden, oprindelige forvaltningssystemer og lokale institutioner – og udvikles gennem “vidensdialoger” med samfundsvidenskab, naturvidenskab og humaniora. Studiet af oprindelige og bondesamfunds fødevaresystemer har derfor været afgørende både for agroøkologiens og antropologiens udvikling.
Det agroøkologiske perspektiv hviler på en transformativ forståelse af forholdet mellem mennesker og natur. Økonomisk antropologi har afdækket en stor mangfoldighed af økonomiske udvekslingsformer, som i dag inspirerer arbejdet med naturnært landbrug – herunder betydningen af oprindelige samfunds og bonde økonomier, gaveøkonomier, cirkulære økonomier, subsistens og omsorgsøkonomier. Alt dette skubber agroøkologer til at tænke ud over rammerne for den dominerende varekapitalisme.
Agroøkologi hviler også på en radikal forståelse af videnssystemer, hvor forskning i kognitiv og epistemisk retfærdighed, oprindelighed og dekolonialisering udfordrer dominansen af vestlige, videnskabelige, eurocentriske og patriarkalske verdenssyn, som grundlag for fremtidens mad og landbrug. Samtidig bæres naturnært landbrug af stærke forestillinger om demokrati, nye former for folkelig uddannelse, forandringer i styring og beslutningstagning samt mere myndiggørende former for deltagelse.
Selvom agroøkologiens transformative dagsorden er dybt omstridt af fortalere for industrielle landbrug og fødevarer, fylder naturnært landbrug stadigt mere i akademiske og politiske debatter om bæredygtig/klimavenlig mad, landbrug og arealanvendelse.
‘Hvad er agroøkologi?‘ er baseret på: ‘Agroecology‘ fra Oxford Research Encyclopedia of Anthropology
– skrevet af M.P. Pimbert, N.I. Moeller, J. Singh, og C.R. Anderson – oversat til dansk af en maskine og lettere redigeret af John Martin Pedersen.
https://doi.org/10.1093/acrefore/9780190854584.013.298
Har du lyst til at læse mere om hvad agroøkologi er – og hvordan det kan forstås og formidles – så har vi her en oversættelse af en definition præsenteret af FAO:
Hvad er agroøkologi? – ifølge FAO:
Agroøkologi er en holistisk og integreret tilgang, der samtidig anvender økologiske og sociale begreber og principper i udformningen og forvaltningen af bæredygtigt landbrug og bæredygtige fødevaresystemer. Man søger at optimere samspillet mellem planter, dyr, mennesker og miljø, samtidig med at den adresserer behovet for socialt retfærdige fødevaresystemer, hvor mennesker kan udøve indflydelse på, hvad de spiser, og hvordan og hvor det produceres.
Agroøkologi er på én og samme tid en videnskab, et sæt af praksisser og en social bevægelse, og begrebet har i de seneste årtier udviklet sig fra et fokus på marker og bedrifter til at omfatte hele landbrugs- og fødevaresystemet. Det udgør nu et transdisciplinært felt, som omfatter fødevaresystemernes økologiske, sociokulturelle, teknologiske, økonomiske og politiske dimensioner – fra produktion til forbrug.
Det er ikke længere muligt at betragte fødevarer, levebrød, sundhed og forvaltningen af naturressourcer hver for sig. For at håndtere disse komplekse og indbyrdes afhængige udfordringer er det nødvendigt at tage systemtænkning til sig gennem holistiske tilgange. Den grundlæggende forbindelse mellem mennesker og planeten, med bæredygtigt landbrug og bæredygtige fødevaresystemer som omdrejningspunkt, står centralt i 2030-dagsordenen for bæredygtig udvikling, som understreger det presserende behov for samordnet handling og politikker rettet mod gennemgribende forandring. At afskaffe fattigdom og opnå nul sult, samtidig med at man sikrer inklusiv vækst og en bæredygtig forvaltning af planetens naturressourcer – alt sammen i en kontekst præget af klimaforandringer og tab af biodiversitet – vil kun være muligt gennem holistiske og integrerede tilgange, der respekterer menneskerettighederne.
Agroøkologi udgør en overordnet og helhedsorienteret systemramme, som kan vejlede offentlige politikker i retning af bæredygtigt landbrug og bæredygtige fødevaresystemer. Den styrker den offentlige effektivitet ved at fremme integreret og tværministeriel politikudformning og implementering og ved at bringe landbrugs- og fødevaresektorer sammen, som ofte behandles adskilt. Den inddrager aktivt forskellige aktører gennem tværfaglige mekanismer, som understøtter en ansvarlig og transparent forvaltning af ressourcer. Som følge heraf kan agroøkologiske omstillinger understøtte, at flere bæredygtighedsmål nås samtidig – økonomiske, miljømæssige, sociale, ernæringsmæssige, sundhedsmæssige og kulturelle – på en holistisk og integreret måde på tværs af niveauer og skalaer, samtidig med at de tilpasses forskellige miljømæssige og kulturelle sammenhænge.
Agroøkologi er baseret på bottom-up- og territoriale processer, som bidrager til at skabe kontekstualiserede løsninger på lokale problemer med mennesker i centrum. Der findes ikke én enkelt måde at anvende agroøkologiske tilgange på – det afhænger af lokale sammenhænge, begrænsninger og muligheder – men der findes fælles principper, som er blevet formuleret inden for rammerne af agroøkologiens 10 elementer.

Hvad er agroøkologi? – ifølge Agroecology Europe:
Agroøkologi betragtes samlet set som både en videnskab, en praksis og en social bevægelse.
Det omfatter hele fødevaresystemet, fra jorden til organiseringen af menneskelige samfund. Det er værdibåret og bygger på grundlæggende principper.
Som videnskab prioriteres aktionsforskning, holistiske og deltagende tilgange samt transdisciplinaritet, der er inkluderende over for forskellige videnssystemer.
Som praksis bygger det på bæredygtig anvendelse af lokale, fornybare ressourcer, lokale landmænds viden og prioriteringer, klog brug af biodiversitet til at levere økosystemtjenester og resiliens, samt løsninger der skaber flere gevinster samtidig (miljømæssige, økonomiske, sociale), fra det lokale til det globale.
Som bevægelse forsvarer agroøkologien småbrugere og familielandbrug, landmænd og landdistriktsamfund, fødevaresuverænitet, lokale og korte fødevareforsyningskæder, mangfoldigheden af oprindelige frø og husdyrracer samt sund og kvalitetspræget mad.
Agroøkologi anerkender, at helheden er mere end summen af dens dele, og fremmer derfor samspil mellem aktører inden for videnskab, praksis og bevægelser ved at understøtte vidensdeling og handling. Se de 13 agroøkologiske principper.
Vi håber du har fået nogle ideer til selv at kunne svare på spørgsmålet ‘Hvad er agroøkologi?’
Se også en introduktion til hvordan man arbejder transdisciplinært her. Transdisciplinaritet er an integral del af agroøkologisk forskning, praksis og netværksopbygning.


