HOPLA: Et jordbrugerdrevet Living Lab for levende landskaber
På HOPLAs gårde er græssende dyr med til at skabe landskab. De flytter næringsstoffer, fodrer jordens mikroliv, former vegetationen og skaber levesteder for insekter og fugle. På agerjorden kan afgræsningen opbygge frugtbarhed og gøre græsmarkerne mere robuste. På overdrev og andre naturarealer kan dyrene holde landskabet lysåbent og give vilde blomster plads til at blomstre og sætte frø.
Landskabsplejen har mange formål og mange udbytter. Et af dem er næringstæt kød. Kødet forbinder dyrenes arbejde i landskabet med menneskers ernæring og gør det muligt at opretholde den jordbrugspraksis, som passer naturarealerne. HOPLA viser dermed en anden vej ind i diskussionen om kvæg, klima og fødevarer: Spørgsmålet er, hvilke landskaber mennesker og dyr kan skabe sammen.
Et Living Lab vokser frem i HOPLA
Foreningen for Holistisk Planlagt Afgræsning – HOPLA blev stiftet i 2019, men fællesskabet begyndte tidligere. En gruppe jordbrugere havde gennem flere år mødtes i en ERFA-gruppe for at udveksle erfaringer med holistisk planlagt afgræsning. De afprøvede metoden på deres egne gårde, sammenlignede observationer og hjalp hinanden med problemer, som kun bliver synlige, når teorien møder dyr, jord, vejr og arbejdsliv.
Da foreningen blev stiftet i forbindelse med Økologisk Landsforenings generalforsamling, fortsatte næsten 100 deltagere videre til den stiftende generalforsamling. Interessen for bestyrelsesposterne var så stor, at stemmetællerne måtte på arbejde. Formålet var fra begyndelsen at fremskaffe, udvikle og udveksle viden blandt danske jordbrugere og udbrede kendskabet til afgræsningsformens betydning for klima og miljø.
“Ved at organisere os kan vi knytte os tættere til den viden og knowhow, der findes i Savory Institute,” forklarede Michael Kjerkegaard, som var blandt initiativtagerne og senere blev HOPLAs forperson.
I dag er Michael Kjerkegaard forperson for Økologisk Landsforening, mens Oliver Schouw er forperson for HOPLA. Foreningen afholder kurser og markvandringer, faciliterer ERFA-grupper og forbinder jordbrugere med rådgivere, organisationer og internationale netværk. Og så er HOPLA partner i RESHAPE konsortiet sammen med SDU.
Ingen havde behøvet at kalde ERFA-gruppen et Living Lab. Formen var allerede til stede: et praksisfællesskab, hvor deltagerne formulerede spørgsmål, gennemførte forsøg og lod erfaringerne cirkulere. HOPLA kan i dag forstås som et stærkt, emergent Living Lab og som jordbrugerdrevet citizen science. Spørgsmålene kommer fra arbejdet i landskabet, og jordbrugerne deltager i hele vidensprocessen. Læs mere om denne tilgang og dens videre udvikling ved Agroøkologi @ SDU i Living Labs og sommerfuglemetoden.
“Nogle forsøg virker, og andre gør ikke”
Oliver Schouw beskriver HOPLA som et fællesskab af mennesker, der hver især arbejder praktisk på deres gårde og samtidig deler erfaringerne, deltager i den offentlige debat og forsøger at flytte landbrugets større institutioner.
“I den læreproces kan jeg lave mange eksperimenter. Nogle virker, og andre gør ikke,” siger han.
Den sætning rammer HOPLAs arbejdsform. Fejltagelser er en del af den fælles viden. En plan kan fungere på én jordtype og slå fejl på en anden. En rotation skal ændres, når græssets vækst, nedbøren eller dyrenes behov ændrer sig. Det levende landskab svarer tilbage, og planlægningen må følge med.
På Michael Kjerkegaards gård Eskelyst blev en hård lerjord, som tidligere havde været dyrket intensivt, lagt ud til vedvarende græs. Da Michael efter elleve år gravede ned gennem marken, fandt han omkring 10-11 centimeter mørk muldjord oven på det gamle lerlag. Observationen blev filmet og delt som et spørgsmål til både jordbrugere og forskere:
Hvad fortæller den nye jord om samspillet mellem fotosyntese, drøvtyggere, planter, mikroorganismer, sol og nedbør?
HOPLA har også arbejdet med Ecological Outcome Verification og gennemført monitorering på ni gårde. Det afgørende er bevægelsen mellem observation, afprøvning, dokumentation og ny handling. Viden skal kunne vende tilbage til marken og gøre jordbrugerne bedre i stand til at træffe beslutninger.
Græsning efter landskabets formål
Holistisk planlagt afgræsning forbindes ofte med mange dyr på et lille areal, hyppige flytninger og lange hvileperioder. Carsten Marcussen beskrev allerede i 2019 den grundlæggende agronomi: Dyrene får frisk græs, planterne bevarer en stor bladmasse, rødderne når dybere efter vand og næring, og noget af vegetationen trampes ned og føres tilbage til jorden. Hvileperioden følger væksten og kan variere gennem sæsonen.
HOPLAs kollektive læring har samtidig vist, at metoden må formes efter det landskab, man ønsker at skabe.
På produktiv agerjord kan målet være en tæt og robust græsmark, stor fotosyntese, dybe rødder og opbygning af jordens frugtbarhed. Her efterlades tilstrækkelig bladmasse til, at planterne hurtigt kan vokse videre.
På næringsfattige overdrev er målet et andet. Her skal jorden forblive fattig nok til, at specialiserede blomster og andre overdrevsarter kan klare sig. Dyrene kan sættes ind på det rigtige tidspunkt og æde græsset langt ned, hvorefter de flyttes, så urterne får ro til at blomstre og sætte frø. Michael Kjerkegaard og biolog Bo Levesen fra Vejle Kommune har sammen udviklet forskellige strategier for agerjord, enge, overdrev og andre naturtyper.
Denne forskel er selve pointen i Holistisk Management. Landskabets formål, økologiske historie og levende beboere bestemmer handlingen. Den samme opskrift skal ikke lægges ud over alle arealer.
På naturarealerne skaber kvægets fødevalg, klove og gødning en mosaik af levesteder. Kokasserne giver føde og bolig til gødningsbiller, som igen indgår i jordens næringskredsløb og fødekæder. Buske holdes tilbage, lys når jordoverfladen, og blomster, sommerfugle og fugle får plads. Som Michael Kjerkegaard har formuleret det: “Hele biotopen holdes simpelthen i live med kvæg på græs.”
Hvilket landskab skaber maden?
For Oliver Schouw er produktets historie derfor en historie om landskab:
“Det vigtigste er, at vi fortæller, hvilket landskab der bliver skabt, når mennesker vælger dette kød.”
Kødet står ikke alene i køledisken. Det kommer fra et bestemt dyr, som har levet et bestemt sted og udført arbejde i et levende landskab. Når denne sammenhæng bliver synlig, kan fødevaren også blive en forbindelse mellem jordbrugeren og de mennesker, der spiser den.
På Oliver og hans families gård sælges dyr blandt andet direkte til familier, som henter kødet, taler med producenterne og senere vender tilbage med erfaringer. Nyhedsbreve om dyrene og gårdens udvikling holder forbindelsen levende. Nogle gange hjælper mennesker fra kredsen omkring gården også med konkrete opgaver.
“Gårdens organisme har brug for et fællesskab for at kunne bæres, være regenerativ og opbygge frugtbarhed,” siger Oliver.
Her bliver Holistisk Management socialt. Jordens frugtbarhed, gårdens økonomi, menneskers arbejde og relationerne omkring fødevarerne tilhører den samme helhed.
Markedet ser ofte noget andet. Slagteriernes systemer belønner blandt andet vægt, fedme og bestemte farver på kød og fedt. Græsfodrede dyr kan få mørkere kød og mere gulligt fedt og dermed blive bedømt ud fra kriterier, der fremmer en anden produktionsform. HOPLA var også med til at samle leverandører til et muligt dansk græskødskoncept. Da netværket havde fundet de 2.000 dyr, som aftageren først efterspurgte, blev kravet hævet til 5.000.
Samtidig er mange mindre slagterier, mejerier og lokale markeder forsvundet. Den enkelte jordbruger møder derfor et valg mellem store standardiserede afsætningskanaler og selv at opbygge næsten hele vejen fra gård til kunde. Disse erfaringer viser, hvorfor fremtidens jordbrug også kræver nye økonomiske, juridiske og logistiske forbindelser.
Det samme gælder adgangen til jord. Som Oliver bemærker, behøver en læge ikke at købe hospitalet og en lærer ikke at købe skolen, mens en ung jordbruger ofte forventes at finansiere en hel bedrift til mange millioner. Derfor hører ejerskab, generationsskifte og fællesskabsbaseret adgang til jord også hjemme i den holistiske samtale.
To videnssystemer mødes
HOPLAs arbejde har fra begyndelsen rakt mod forskning, rådgivning og offentlig debat. Michaels ønske om dialog med forskere peger direkte ind i samarbejdet mellem HOPLA, Agroøkologi @ SDU og Videnscenter for Holistisk Management.
Her mødes to selvstændige og kompatible videnssystemer. HOPLA og kredsen omkring foreningen udvikler viden gennem flerårig praksis, observation, erfaringsudveksling og forsøg i levende landskaber. Agroøkologien forbinder naturvidenskab, samfundsvidenskab og humaniora med jordbrugspraksis og sociale bevægelser. Den transdisciplinære tilgang gør det muligt at formulere spørgsmål, metoder og fortolkninger sammen.
I RESHAPE indgår HOPLA derfor som et allerede levende vidensfællesskab og som partner i udviklingen af nye forbindelser mellem naturpleje, jordbrug og fødevarer.
HOPLAs praksis udfordrer den fremmedgørelse, som gør kødet til en løsrevet vare, dyret til en produktionsenhed og naturen til en kulisse uden for jordbruget. I stedet træder en fælled for alt levende frem: et landskab, hvor mennesker, dyr, planter, jordorganismer, insekter og vand skaber livsbetingelser for hinanden.
Et Living Lab skaber mere
Et Living Lab producerer relationer, spørgsmål, forsøg, færdigheder, organisationer og nye steder at arbejde videre fra. Videnscenter for Holistisk Management i Vork er én af de ting, der er vokset frem i kredsen omkring HOPLAs læringsmiljø.
I Vork bliver erfaringerne med dyr som partnere i landskabsplejen foldet ud i en bredere bedrift. Grisene er ploven: De forstyrrer vegetationen, åbner jorden og forbereder kommende dyrkningsflader. Gæssene fungerer som græsslåmaskine. Grøntsagerne vokser i jord, som dyrene har forberedt og fortsat holder frugtbar gennem deres stofskifte.
Dyrene løfter hele bedriftens stofskifte. De omsætter plantemateriale, flytter næringsstoffer, former vegetationen og forbinder sædskiftets forskellige led. Hver art udfører flere opgaver og skaber samtidig betingelser for den næste. Vork viser dermed en af fremtidens mulige jordbrugsmodeller: en praktisk vision, hvor fødevareproduktion vokser ud af jordopbygning, naturpleje og samarbejde mellem arter.
Vork er én ting, der er sket. Andre forsøg, samarbejder og steder vil følge andre veje. Det generative ligger i HOPLAs fortsatte evne til at samle mennesker, dele erfaringer og stille nye spørgsmål på baggrund af det, landskabet viser.
HOPLA begyndte med jordbrugere, som mødtes for at tale om det, de gik og lavede. Ud af samtalerne voksede en forening, et nationalt netværk, internationale forbindelser, målinger, markvandringer, kurser, forskningssamarbejder og nye jordbrugseksperimenter. Det er HOPLA som Living Lab: kollektiv læring, der bliver ved med at skabe mere liv og flere handlemuligheder.
(Citater fra Oliver Schouw er oversat fra et interview foretaget på engelsk i anden sammenhæng og lettere redigeret for læsbarhed.)