Hvordan skaber vi et landbrug, der nærer livet i landskabet og giver alle adgang til god mad.
I agroøkologien arbejder jordbrugere, forskere og aktivister sammen om dette spørgsmål.
Der er mange veje at gå, og omstilling tager tid. Men nogle praksisser og forhold står i vejen for den forandring, vi ønsker. Hvordan får vi øje på dem, og hvordan kommer vi videre?
Her kan agroøkologiens røde flag hjælpe os med både at sætte grænser og finde retning.
Living Labs er blevet et centralt begreb i europæisk forskning og innovationspolitik. Men et Living Lab er ikke én afgrænset metode, og idéen om at skabe viden gennem deltagelse, praktiske forsøg og kollektiv refleksion er langt ældre end betegnelsen.
Den nye regerings grønne vision samler rent drikkevand, rigere natur, højere dyrevelfærd, lokal forædling, arbejdspladser, generationsskifte og levende lokalsamfund. Agroøkologien leverer en samlet ramme for at realisere denne vision. Den forbinder jordens levende processer med dyrkning, landskabsforvaltning, mad, viden, økonomi og demokratiske beslutninger. Gennem forskning, living labs og langsigtede samarbejder kan denne vision omsættes til praksis i danske landskaber. Agroøkologi @ SDU ved hvordan…
Her giver vi en indflyvning til naturnært landbrug, som agroøkologi også kaldes på dansk.
Den er baseret på en oversættelse/sammenfatning af en artikel i ‘Oxford Research Encyclopedia of Anthropology’.
Agroøkologi @ SDU har en transdisciplinær tilgang. Det giver vi en introduktion til her.
Et vigtigt begreb i denne sammenhæng er epistemisk retfærdighed, som også kort præsenteres.
Måske mindre kendt i dansk sammenhæng, måske anderledes kendt, agroøkologi er her forstået i sammenhæng og alliance med en bred, global bevægelse af bønder, oprindelige folk, forskere, foreninger og organisationer.
Dvs. aktører der arbejder for madsuverænitet, samt en bedre forståelse for – og formidling af – spændingsfeltet mellem muldens, individets, samfundets og planetens sundhed og velvære.
